Kan dyr spille skak?
af Henrik Mortensen
I to på hinanden følgende artikler fordelt på to numre af vort klubblad vil undertegnede - ud fra egne erfaringer søge at give svaret på overskriftens dybt eksistensielle spørgsmål. Det skal dog straks understreges, at indtil dato er det videnskabelige materiale yderst begrænset - men alligevel!
For nogen tid siden skulle jeg henover en weekend passe kat for een af mine gamle kammerater fra Lyngby-Virum Skakklub. Katten ankom sidst på eftermiddagen fredag og så ved ankomsten temmelig misfornøjet ud; men efter nogen tids ophold i entreen begyndte den en minutiøs gennemgans af vor 96 kvm store lejlighed, i hvilken den overalt afsatte sine dufte samt hår- og støvpartikler - tilsyneladende på samtlige bord- og stoleben, dørkarme og reoler med videre.
Efter en god halv time var den tilsyneladende færdig med dette projekt, hvorefter den resolut sprang op på mit marmorskakkbrædt, som er placeret på en piedestal i et hjørne af dagligstuen (sædvanligvist pålidelige medlemmer af turneringskommitéen kan bevidne rigtigheden af et sådant inventars placering). Katten mjavede nu indtrængende og iagttog med megen misbiligelse min passivitet.
For at slippe for den yderst irriterende dyrelyd besluttede jeg at komme kræet i møde, og da jeg var tæt nok på, så jeg til min store forbavselse, at det var lykkedes for pelsdyret at skubbe den hvide kongebonde frem til e4. Det var jo godt nok en pudsig tilfældighed; men katten stirrede stadig intenst på mig med sammenknebne øjne. Den måtte virkelig være legesyg, hvorfor jeg - for at stimulere den - resolut gik hen og svarede: e5. Med den mest selvfølgelige hurtighed og behændighed trak missen nu Sf3. Det var helt tydeligt, at dette var noget den havde prøvet før, og den så da nu også særdeles veltilfreds ud. Vi fortsatte nu i hurtigt tempo med, hvad der senere - ved søgning hos såvel Euwe som Bent Larsen - skulle vise sig at være 16 på hinanden følgende teoritræk i en ældre variant af Spansk. Herefter brugte vi længere tid til trækkene, og jeg måtte anvende al min forsigtighed og snarrådighed for at undgå dens fælder. Jeg var målløs ! Den kunne katten-rive-mig spille skak - og det endog på et forbavsende højt niveau!
Omkring træk 35 lykkedes det mig - med en for mig helt usædvanlig snedig 5-trækskombination at franarre den en kvalitet. Den så misbilligende på mig, og en skarp klo trak i et ubevogtet øjeblik sit blodige spor ned over min håndryg. Efter yderligere 10 træks hårdnakket modstand strakte dyret højre pote frem og opgav med et uartikuleret vræl. Det havde taget mig 2 timer og 46 minutter at få bugt med et firbenet, umælende individ ! Jeg var rystet i min grundvold og min hidtige tro på menneskets intellektuelle overlegenhed blegnede.
Da Bjarne Nielsen søndag aften returnerede fra sin sommerhusweekend i Hallandsåsen, var mine talegaver reduceret til ukendelighed; men efter en del gnækkende lyde fik jeg fremstammet:"Det er s´Gu´ ellers noget af en intelligent kat, du har, Bjarne !" Men Bjarne replicerede koldt og foretningsmæssigt: "Ork nej ! Dyret er såmænd snotdumt. Det taber skam alle partierne omkring træk 40 !
Retur til GSF's hjemmeside
Om GSF | Glimt af GSFs historie | Program | Ratingliste | Tilmelding & Kontingent
Bestyrelsen | Vinterturneringen & Klubmesterskabet | Rygepolitik | Links
Vinterturnering Mesterklasse | Vinterturnering
Basisklasse
Holdturneringen Mesterrække
Holdturneringen 2.række gr. 1
E-mail til Webmaster
